Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Riderute i Munkebjergskoven

Vil du opleve Munkebjergskoven på Hesteryg?

  •  

Så er du meget velkommen til at prøve den nye riderute i Ryeholm og Munkebjerg Skov. Ruten går op og ned i det skønne område, over bække og broer og ind mellem ældgamle bøge.

Parkering
Der er mulighed for at parkere bil og trailer ved Bjælkehytten i Munkebjergskoven. Bjælkehytten ligger ca. 350 meter syd for Munkebjerg Hotel. Der er plads til mindst tre hestetrailere ad gangen.

Ordensregler

  • Ridestien går nogen steder igennem privat ejendom, så ridning skal altid foregå på de markerede stier.
  • Sæt altid ned i skridt ved mødet med andre mennekser.
  • Langs befærdede veje og veje med mange sving rides altid i skridt.
  • Tag hensyn til andre ryttere.
  • Hvis der rides på gangsti, rid da altid i højre siderabat. 
  • Smil og hils altid på gående og cyklende – mange mennesker er ikke trygge ved heste, og imødekommenhed fra ryttere vil skabe gensidig imødekommenhed.

Til andre færdene

  • Undgå at gå og cykle på ridestierne. Hestene bliver let forskrækkede ved pludseligt møde med gående, cyklende og især løse hunde. Det kan føre til farlige situationer.
  • Cyklister der kommer bagfra og vil overhale hesten bør gøre opmærksom på sig selv i god tid, ved at ringe med ringklokken, fløjte eller andet.