Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Hundeskove

Vi har flere hundeskove i kommunen.

  •  
  •  

Her kan du lufte din hund, uden at den skal være i snor. Du kan booke nogle af hundeskovene til private arrangementer.

De kommunale hundeskove kan bookes til private arrangementer - det gør du på www.udeliv.vejle.dk.

 

Sønderskoven (kommunal)
ved P-pladsen til Søndermarkshallen og Skovlegepladsen
Granalléen, 7100 Vejle / Søndermarksvej 119, 7100 Vejle

Nørreskoven i Vejle (kommunal)
ved P-pladsen til Dyrehaven i Vejle, Helligkildevej 60, 7100 Vejle

Mølholm Ådal, Vejle (kommunal)
Vi har en hundeskov ved Skoleskoven i Mølholm Ådal. Her er et ikke-indhegnet men markeret areal. Her må hunden løbe uden snor, men du skal have kontrol over hunden. Der er indkørsel fra Sønderdalen skråt overfor Godthåbsvej.

Sofienlund Skov
Du kan finde hundeskoven i Sofienlund Skov fra vejen mellem Vejle og Jelling. Følg E. T. Jørgensensvej på Uhrhøj til et 90 graders sving. Her drejer du til venstre ind til p-pladsen. Skoven er afgrænset mod nord af Polsterbækken.

Jelling hundeskov
Ringvejen 253, 7300 Jelling
Jelling hundeskov er et indhegnet stykke bøgeskov nord for Ringvejen i Jelling. 
Der er indgang gennem 2 klaplåger. I skoven findes et bord-bænkesæt i lysningen, der findes i skovens østlige ende.

Refstrup Skov
Hundeskoven i Refstrup Skov er den del af skoven, der ligger øst for Àllevej og ind mod Gadbjerg by. Her kan du lufte sin hund uden snor, men du skal have kontrol over den. I den øvrige del af skoven vest for vejen skal du have hunden i snor.

Randbøl Hede
Hundeskoven ved Randbøl Hede finder du ved p-pladsen til Randbøl Hede, Sdr. Almstokvej, 7183 Randbøl. Den ligger ved vejen mellem Billund og Egtved. Her er et indhegnet areal på cirka 2 hektar.
Alle andre steder skal hunden føres i snor.

Engelsholm Skov
Dyrehavevej 20, 7182 Bredsten
Indhegnet hundeskov, som ligger lidt vest for Vejle tæt på Ny Nørup. Etableret i 2011. Hundeskoven er på ca. 2 hektar, og der findes bål/grillplads samt borde og bænke.

Hærvejen Syd og Nord
I forbindelse med rastepladserne "Hærvejen Nord" og "Hærvejen Syd" på Midtjyske Motorvej finder du indhegnede hundeskove, hvor du kan lufte din hund. Rastepladserne findes tæt på afkørslen til Tørring.

Vesterlund Fritløbsområde
I Vesterlund er der etableret et indhegnet fritløbsområde på ca. 1 ha som er placeret på vandværksgrunden. Vesterlundvej 21, 7323 Give.

Vesterlund Hundeskov
Hundeskov på ca. 1 ha Vesterlundvej 17, 7323 Give.

Hundeskov Randbøl gl. mejeri
Lige overfor Randbøl Pensionistboliger ligger hundeskoven. Hundeskoven er en indhegnet nyplantning efter den ødelæggende orkan den 3. december 1999.

Hundeskov i Vandel
Hundeskov på knap 2000 kvm på det gamle rensningsanlæg i Vandel, Åstvej.  Ligger ca. 500 mester fra Dagli'Brugsen i Vandel ved legeplads og oplevelsessti.

Børkop Hundeskov (kommunal)
Vognvadvej, 7080 Børkop
En frivillig forening - Børkop Hundeskovs venner - arrangerer løbende aktiviteter i skoven. Se foreningens Facebookside her

Hvidbjerg hundeskov
Fædrift 23-25, 7080 Børkop
Uhegnet hundeskov, hvor hunde må luftes uden snor - under fuld kontrol.

Hundeskov i Give - Museumsskoven ved Donneruplundvej (kommunal)
Lige nord for parkeringspladsen ved Give-Egnens Museum ligger hundeskoven. Hundeskoven er et indhegnet skovstykke med nåleskov og et åbent stykke. Der er indgang igennem de fire klaplåger, hvorefter du kan have din hund gående uden snor, hvis den er under kontrol.

I skoven står et bord-bænkesæt, hvor du kan sidde mens hunden undersøger skovbunden. Det indhegnede areal er omgivet af Give Museumsskov, hvor turen kan fortsættes med hunden i snor. Du kan parkere på parkeringspladsen ved Give-Egnens Museum. Hundeskoven kan bookes til nogle typer arrangementer.

 

Se også: https://dyr.dk/hundeskove/region/syddanmark