Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Handicap-venlig natur

Naturen er ikke altid nemt tilgængelig, især ikke for personer med handicap.

  •  

Vi ønsker, at alle borgere skal have adgang til naturen. At skabe adgang er derfor altid højt prioriteret når vi laver naturprojekter.

Tilgængelige stier  

Bindeballestien som følger den gamle Vandelbanes spor ud igennem Vejle Ådal er et godt eksempel på en sti der er god til kørestole. Som gammel jernbanetrache er stien uden store niveauforskelle, og de første 10 km er asfalteret. Stien er ialt 20 km lang.

Offentlige strande  

På flere af de offentlige strande er der adgang helt ned til vandkanten via en rampe. Dette er indtil videre gældende for både Albuen og Fladstranden i Hvidbjerg.

Skove  

Du finder altid frie køreveje i kommunens skove. Der er derfor ikke låste bomme eller kæder, der besværliggør og forhindrer adgang i bil.

Fiskeri  

Flere steder langs med Vejle Å er det muligt at køre tæt på åen, og nogle steder, for eksempel ved Rosborg, er der etableret platforme, som sikrer direkte adgang fra stien til åen. Dette gør åen tilgængelig for personer med behov for fast grund under fødderne.

Platformene er lavet i et samarbejde mellem Vejle Kommune, Vejle Sports-fiskerforening og Skov- og Naturstyrelsen.

 

Se vores folder om tilgængelig natur i Vejle Kommune