Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Golfklubber

Der findes 5 golfbaner i kommunen

  •  

Så er du til golf, så er der rig mulighed for at dyrke sporten.

Vejle Golf Club     

Ibækvej, 7100 Vejle
Vejle Golf Club byder velkommen til et af landets smukkeste og mest spændende golfanlæg med 27 huller spredt ud i et varieret landskab, med skov og park, slugter og dalstrøg og højder, der godt kan tage vejret fra en og anden. 

 

Jelling Golfklub     

Amhøjvej 9, 7300 Jelling
Flot 18 huls golfbane. Banen ligger i et smukt og varieret landskab omgivet af store, markante skovbryn, og hvor klubhuset soler sig i den sydvendte skovlomme omkring Abrahamsens gamle staldbygning. 

 

 

Kellers Park Golfklub
www.kellersparkgolfclub.dk

Østergårdsvej 33, 7080 Børkop
Tlf. 70 70 76 22 - post@kellersparkgolfclub.dk

Kellers Park Golfklub er smukt beliggende i udkanten af den lille by Brejning på sydsiden af Vejle fjord. Banerne er beliggende i et kuperet terræn, tæt ved skov, og ned til Vejle fjord. Fredede jorddiger, skovarealer, slugter, naturbeskyttede områder, fordybninger, et voldsted og flotte udsigter er de landskabselementer, der indgår som kulisser ved golfspillernes vandring gennem terrænet.
Golfklubben råder over 2 baneanlæg: en 18 hullers bane og en Pay & Play bane, der er en 9 hullers bane i fuld længde. 18 hullers banen må spilles af alle, der er medlem af DGU og har "grønt kort".
Pay & Play banen må spilles af alle.

 

Give Golfklub      

Bregnhovedvej 3, 7323 Give. Telefon: 75 73 94 01.

Give Golfklubs 18 hullers bane er anlagt i naturskønt område ved Bregnhoved plantage sydvest for byen. En forholdsvis lang bane på par 72 med let kuperede fairways og store, velanlagte greens. De omkring 50 bunkers af varierende størrelse og dybde er placeret strategisk korrekt omkring fairways og greens, og der er vand i spil på 4 huller.

Foruden 18 hullers banen findes en spændende 6 hullers par 3-bane, driving range, træningsbunker, samt indspils- og putting green.

 

Øster Starup Golfklub

www.osvn-if.dk/Forside-golf
Golfbanen ligger på et areal umiddelbart ved idrætshallen i Øster Starup.
Banen blev anlagt i 1999 og der er 9 udslagssteder (tee-steder), sandbunkers, tuer, bevoksninger og arealer med rough.

Alle hullerne er forholdsvis korte – mellem ca. 60 meter og ca. 180 meter. Det vil sige, at spillerne på de fleste huller kan slå bolden fra tee-stedet og på green i første slag. De dygtigste spillere kan gå en match på 18 huller på under 60 slag.
 
Klubben har et medlemsantal på mellem 40 og 50, og årskontingent er kun kr. 750.
Nye medlemmer er meget velkomne.
Der kan aftales gratis prøvemedlemsskab samt gratis golfundervisning. 
Kontakt en af udvalgsmedlemmerne - find mere information på deres hjemmeside.

Her kan du gå ni huller på en times tid, så det er perfekt for for eksempel børnefamilier.

 

 

Vidste du at der i Vejle findes et golfmuseum?

Museet har åbent alle dage fra kl. 9.00 til kl. 19.00, og der er gratis adgang.

Museet fortæller golfsportens historie nationalt og internationalt.

Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle


 

Vidste du at Vejle har et golfmuseum?
Mange spændende historier og ting