Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Ravningbroen og Ravning station

Harald Blåtand lod i vinteren 979 opføre en 760 meter lang bro af egetræ tværs over Vejle ådal. I den tidligere stationsbygning fortælles historien om Harald Blåtands kæmpemæssige vikingebro.

  •  
  •  

I stationsbygningen er der en lille udstilling om jern­ba­nen mellem Vejle og Vandel.

I efteråret 2011 opførte Vejle Museum i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen en ny rekonstruktion af broen.

Ravningbroen og Ravning station
Ravningvej 25, 7182 Bredsten

Entré: Gratis

 Broens dimensioner samt konstruktionsprincipper og nøjagtighed vidner om et byggeri, der kan sammenlignes med nutidens Storebæltsbro. Med en længde på 760 meter blev broen  ikke overgået i længde før bygningen af den gamle Lillebælts bro i 1935. Broen var opbygget af brofag og havde en ensartet opbygning i hele dens længde. Brofagene er placeret mellem bærestolper med en indbyrdes afstand på 2,4 meter. Hvert sæt bærestolper består af 4 store lodrette pæle, der er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 1,5 meter. Hvert sæt bærestolper var på ydersiden afstivet af en skråtstillet pæl, der har tjent som fastlåsning af de vandrette bjælker, som har båret kørebanen. Kørebanen havde en bredde på knap 5 meter.

Hvordan har vikingerne været i stand til at bygge en bro med de dimensioner? Det har krævet en fremragende organisation og umådelige ressourcer. De arkæoligske udgravninger har vist, at stolperne er placeret efter hasselkappe, der er fundet ved siden af stolperne og har fungeret som landmålerstokke. Ved opsætning af stolperne er det såkaldte adhæsionsprincip anvendt. Stolperne bringes til lodret og ved egen vægt synker de ned i mosen til vedhængningskraften på alle 4 sider har nået den nødvendige størrelse. Et princip der også anvendes i sumpomårder i dag. Et treben med en talje har været nok, så klarer tyngdekraften resten. Stolperne skæres så af i pasende længde, hvis de blev for lange.

Her kan du hente foldere om Ravningbroen

Her kan du hente folder om

Ravningbroen Ravningbroen (dansk)

Ravningbroen (DE)

Ravningbroen (UK)