Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Give-Egnens museum

Give-Egnens Museum har 2000 m2 udstillingsrum. I museumsskoven ligger en populær skovlegeplads.

  •  

Give-Egnens Museum er et dynamisk museum, hvor du kan opleve hedebondens gård, handelsgaden med 22 forskellige håndværks- og butiks opbygninger og se hvordan egnens folk har brugt de materialer, der var til rådighed.

Give-Egnens Museum    

Donneruplundvej 2, 7323 Give
Tlf. 75 73 93 75
Mail: gem@gem.dk

 

Ler, træ, uld, hør, horn og halm er blevet brugt til at producere smukt kunsthåndværk og tekstil og uundværlige arbejdsredskaber. I det historiske køkken bages der hver dag vafler på brændekomfuret, og i skolestuen kan man drømme sig tilbage til fortidens skoledag, hvor udenadslære og streng disciplin var grundelementer i børnenes skolegang.

Ved besøg i museets læge- og krydderurtehave, køkkenhave, markbrug, æblelund med bistader kan du opleve hvilke afgrøder, der sammen med kød og mælkeprodukter, dannede grundlag for såvel hverdags- som festmad. I løbet af året kan du se forskellige spændende særudstillinger.

Museet tilbyder såvel rundvisninger som undervisningstilbud med forskellige temaer. Kontakt museet for at høre nærmere. Der holdes et væld af arrangementer blandt andet foredrag, juleweekender, sommerskole, efterårs- og vinteraktiviteter, Valborgaften, børnedyrskue og koncerter.

Der er gode muligheder for at spise medbragt mad. Museets bygninger er handicapvenlige.