Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Planlægning

Når du har fået en god ide til et arrangement, så er det bare med at komme i gang. Det er ikke svært at få lov til at bruge kommunens torve og pladser, og mange af dem egner sig rigtig godt til arrangementer. Og måske kan du også søge støtte til dit arrangement via vore Kultur- og fritidspuljer.

Når vi reserverer et offentligt areal til arrangementer, lægger vi vægt på, at arrangementet skal være en oplevelse for borgere og besøgende. Det betyder, at dit arrangement skal være åben for forbipasserende - evt. mod betaling. 

Og når du nu er kommet godt i gang med at realisere din gode ide, kan du lige så godt overveje, hvem din målgruppe er, hvor pengene skal komme fra, og om det kunne være en fordel for dig at få en eller flere samarbejdspartnere.

Tilladelse til brug af offentlige arealer

I Vejle Kommune er det oftest kommunen, som skal give tilladelse til brug af offentlige arealer.

 

Hvem står som arrangør?  

Alt efter hvor stort dit arrangement er, og hvor mange penge der er involveret, skal du overveje, hvordan det skal organiseres, og om I skal momsregistreres.
Er I flere om at stable et frivilligt projekt på benene, kan det være en fordel at oprette en forening.

 

Fundraising/støttemuligheder  

Der er mange muligheder for at søge støtte til dit arrangement. Du kan blandt andet søge støtte via Kultur- og fritidspuljerne, som uddeles flere gange om året.

 

Plakater

Overvej om arrangementet er stort nok til, at du kan hænge plakater op ved indfaldsvejene i Vejle. Men inden du gør det, så husk at søge om tilladelse hos os. 

Arrangementer af bred interesse

Arrangementer, som har bred interesse, har du også mulighed for at få markedsført på forsiden af oplev.vejle.dk, kommunens Facebookside, pyloner ved Horsensvej og Koldingvej samt i en papir-kalender, som udkommer hver måned i hele kommunen.