Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Byparken

Parken ligger i Vejles centrum ved Musikteatret.

  •  

Et åndehul midt i byen... Sommeren igennem holdes kulturelle arrangementer i parken. Byparken kan lånes af foreninger m.v. til offentligt tilgængelige kulturelle arrangementer.

Arrangementerne annonceres i dagspressen og på www.facebook.com/vejlekommune

Om byparken

Parken er anlagt, på det areal hvor de gamle CM Hess Fabrikker, Vejle Støbegods lå. CM Hess fabrikkerne producerede kakkelovne mm.

Det kan i dag aflæses ved, at der er en del jern og metal inventar i parken f. eks. espaliererne. Espaliererne er oveni købet placeret i samme retning som de gamle Hess fabriksbygninger.

I parken er der plantet mange forskellige træer, buske, krydderurter og blomster, hvilket gør parken grøn og levende fra det tidlige forår til det sene efterår.


Igennem parken løber Omløbsåen, hvor det er muligt at opleve ørrederne ”stå” og se den naturlige vegetation i vandkanten.


Byparken er et åndehul i centrum af byen – hvor der er ”natur i byen” uden at det absolut behøver at være langt græs og masser af ukrudt. Både insekter, fugle, dyr og mennesker har taget ”åndehullet” til sig.


Parken vedligeholdes efter økologiske principper f.eks. anvendes der ikke gift og kunstgødning i parken. Byparken er tildelt ”Byens grønne blad” af Friluftsrådet.

Lån af Byparken    

Byparken kan lånes af foreninger m.v. til offentligt tilgængelige kulturelle arrangementer. Ansøgning om lån af Byparken skal sendes til vejogpark@vejle.dk minimum 2 måneder før et arrangement.