du er her:ForsideIdræt og sundhedCykeltræ nyt symbol for Post Danmark Rundt i Vejle

Cykeltræ nyt symbol for Post Danmark Rundt i Vejle

Hjul - post danmark

Et cykeltræ, skal hvert år byde ryttere og tilskuere velkommen til Vejle i forbindelse med Post Danmark Rundt.

ECM i Egtved har designet og sponseret et træ i jern, hvorpå der sættes HJUL, som primært er sponsoreret af lokale cykelhandlere. Belysningen på træet er fra Lumiere. Det er intentionen, at dette træ fremadrettet skal være "kendetegn" for Post Danmark Rundt i Vejle.

Der findes i denne verden forhold, som man lige fra starten af kan se er fyldt med tillid, gensidig respekt, god kemi osv. Et forhold man fra første dag ved bliver langt.


Et sådan forhold er der mellem Post Danmark Rundt og Vejle Kommune. Siden den første kongeetape blev kørt på Kiddesvej i 2004 har Post Danmark Rundt og Vejle Kommune været forelskede. Vi har slet ikke kunnet undvære hinanden, og i år har Post Danmark Rundt for 8. gang haft opløb på Kiddesvej.


Ud af dette forhold er også vokset et træ – det er ikke et hvilket som helst træ, men et hjuletræ. Et træ som fremover vil være et symbol på det gode forhold mellem Vejle og Post Danmark Rundt. Et symbol på det tætte samarbejde mellem offentligt og privat i Vejle Kommune og et cykeltræ, som hvert år skal byde ryttere og tilskuere velkommen til Vejle.

Dette hjuletræ skal naturligvis tændes ligesom det traditionelle juletræ i december og det sker på Søndertorv efter præmieoverrækkelsen på Kiddesvej.

Fredag d. 5. august kl. 18 tændes Hjuletræet på Søndertorv
Borgmester Arne Sigtenbjerggaard vil holde en kort tale og tænde hjuletræet.

Cykeltræ
 

Cykeltræ

find arrangement

kategori





periode



   
 
Oplev Vejle