Postdanmark Rundt
du er her:ForsideIdræt og sundhedPost Danmark Rundt

Post Danmark Rundt

Post Danmark Rundt

Post Danmark Rundt involverer hele landet og har udviklet sig til en markant international sportsbegivenhed; verdens bedste cykelhold stiller til start med en række store stjerner, tidligere verdensmestre, nationale mestre og topryttere.
I 2011 køres løbet for 21. gang.

3. etape den 5. august, Århus-Vejle, 181 km

Årets kongeetape starter i Århus og er løbets hårdeste. Fra Århus går det ind i landet og med bakkerne ved Sorring og Gjern er bolden givet op. Der fortsættes gennem Silkeborg og videre sydpå af efterhånden klassiske veje i Post Danmark Rundt. Masser af småveje og gode stigninger skal forceres på vejen fra Silkeborg gennem Sejs, Laven, Ry, Gammel Rye og Yding Skovhøj. Efter Ejer Baunehøj og Sattrup køres der ad lidt større veje gennem Lund og Uldum, inden det igen går løs før Vejle ad kringlede småveje gennem Ulkær, Grejsdalen, Jennum, Skibet og Nørre Vilstrup.

Rundstrækningen i Vejle er blevet en klassiker med 21 pct. stigningen på Kiddesvej, der hvert år splitter feltet fuldstændigt. En super hård etape, der altid har været afgørende for udfaldet af årets Post Danmark Rundt.

Forventet opløb på Koldingvej i Vejle kl. 16.30
Rute: Århus – Borum – Gjern – Silkeborg – Ry – Yding Skovhøj – Ejer Bavnehøj – Uldum – Grejsdalen – Jennum – Nørre Vilstrup – Vejle.
Der afsluttes med 3 omgange á 5,5 km.

 

After grill party på Søndertorv

Efter en forrygende afslutning på den 181 km lange 3. etape på toppen af Kiddesvej, kan tilskuerne i år fortsætte den gode stemning på Søndertorv en lille kilometer fra målstregen – og det går ned ad bakke hele vejen. Ester Brohus og band fylder Søndertorv med sprøde toner, der når helt ud over scenekanten, og hele torvet vil syde af grillstemning. For første gang vil Søndertorv være fyldt med borde og bænke - klar til at tage imod et veloplagt publikum.

Et samarbejde mellem de lokale restauratører, Erhverv & Kultur – Vejle Kommune og City Vejle byder på ægte after grill party på Søndertorv med bl.a. flamme-grillede whoppere fra Burger King. Personalet på Café Lido vil servere stadionplatter, der i dagens anledning krydres med en gratis billet til Vejle Boldklub Koldings første hjemmekamp på Jokri Park, og de heldige kan sikre sig en autograf fra en af spillerne.

Cykeltræ - nyt symbol for Post Danmark rundt i Vejle
Dagen byder også på en præsentation af kongeetapens hjuletræ – et hjuletræ, der fremover vil byde ryttere og tilskuere velkommen på Søndertorv. Træet bliver fremstillet i stål af ECM Industries og pyntet med cykelhjul og fælge fra de lokale cykelhandlere og Lumieres hjulebelysning fuldender den hyggelige stemning.

Læs mere om cykeltræet og se billeder

Cykeltræ
Program:

Kl. 16.00: feltet ankommer til Vejle
Kl. 16.00: live musik foran Café Lido
Kl. 17.00: afslutning på Kiddesvej
Kl. 18.00: Ester Brohus spiller på scenen
Kl. 19.00: live musik foran Café Lido

Alle tider er cirka tidspunkter og der tages forbehold for ændringer.

Se lille stemningsfilm fra Post Danmark Rundt på Kiddesvej i Vejle i 2009

find arrangement

kategori





periode



   
 

Afspærring af veje

Da rundstrækningen køres på offentlig vej, vil der blive iværksat en del afspærring samt trafikomlægning i Vejle d. 5. august. Læs mere om trafikomlægningen her

Cykeltræ nyt symbol for Post Danmark Rundt i Vejle

Cykeltræ
 
Oplev Vejle